Ungdomsgården Moritzhof

Siden åbningen i 1999 er ungdomsgården Moritzhof blevet til en fast bestanddel af det åbne børne- og ungdomsarbejde i området Prenzlauerberg – Berlin. Dagligt bliver gården besøgt af mellem 30 og 60 drenge og piger i alderen 6-16 år. Børnene kan her ride, arbejde i haven, se på dyrene og evt. arbejde med dem, eller bare lege. Der er derudover forskellige projekter, hvor børnene kan udvikle deres kreativitet og lære at omgås med forskellige materialer, værktøjer osv. (Der er et keramikværksted, et træværksted og et uld- og filtværksted…) Dagligt bliver der lavet mad og spist sammen med børnene.

Ungdomsgården strækker sig over ca. 1500 m2, og der befinder sig her heste, får, geder, et svin, høns, ænder, gæs, kaniner, marsvin, en kat og en hund. På gården arbejder i alt fire pædagoger, to på fuld tid og to på deltid. Området Pankow – Berlin finansierer personaleomkostningerne samt en del af de løbende omkostninger. Det er gratis at besøge gården, bortset fra hvis man ønsker at deltage i specielle tilbud som f. eks udflugter og overnatninger. Åbningstiderne er; mandag til fredag fra kl. 13.00 til 18.00 (dog om sommeren til 18.30), og lørdag fra kl. 13.00 til 18.00. Om formiddagen er det muligt for skoleklasser og børnehaver at benytte ungdomsgården.


Wir nehmen Datenschutz ernst!
Unsere Seiten nutzen in der Grundeinstellung nur technisch-notwendige Cookies. Inhalte Dritter (YouTube und Google Maps) sowie ein Statistik-Cookie binden wir erst nach Zustimmung ein.
Cookie-Einstellungen | Impressum & Datenschutz

OK

Matomo